Area Sales Manager til det nordeuropæiske marked
Er du den relationsskabende Area Sales Manager, der sætter en ære i at levere second-to-none løsninger af høj kvalitet? Vil du være en del af en innovativ virksomhed, hvor vi tager ansvar for miljøet? Har du et internationalt udsyn og styr på salgsprocessen? Så har vi mulighederne og rammerne for dig her hos AVK GUMMI.
AVK GUMMI producerer high performance gummikomponenter til en lang række industrier og markeder. Vi har en stærk position inden for drikkevand, fødevarer, healthcare, energi og teknik, hvor du har mulighed for at bidrage til vores vækst samt have eksekveringskraft på salg. Vi har store ambitioner om kontinuerlig vækst, og vi investerer konstant i den videre udvikling, så vi kan bevare vores markedsledende position.
Din vigtigste opgave bliver at hente nye kunder på det nordeuropæiske marked – særligt i Skandinavien og UK – samt bearbejde eksisterende kunder i Danmark, Skandinavien og UK. Derudover skal du sikre, at vores løsninger og produkter er tilpasset hver enkelt kundes behov. Vi har mange langvarige relationer, og du er drevet af at skabe åbninger og være en samarbejdspartner for vores kunder.
Jobbet indebærer et professionelt samarbejde med kundens indkøbere og konstruktører, hvorfor du skal have god kommerciel og teknisk forståelse og dermed være i stand til at yde rådgivning omkring materialevalg og konstruktionsløsninger. Dertil kommer selvfølgelig udarbejdelse af tilbud og opfølgning på disse. Endelig får du ansvaret for dine egne salgsbudgetter.
Du vil være en del af et fagligt højt team med erfarne sælgere inden for teknisk salg, og du vil få sparring og hjælp til at komme godt i gang med opgaverne og produkterne.
AVK GUMMI udviser ansvarlighed og var fx den første gummivirksomhed i verden, der blev miljøcertificeret efter ISO 14001. Vi er også en arbejdsplads, hvor de klassiske dyder er i højsædet. Vi prioriterer bl.a. at møde fysisk ind på arbejdspladsen for at styrke det gode samarbejde og den faglige sparring.
Virksomhedens værdigrundlag: Troværdighed, bæredygtighed, samarbejde, innovation og kvalitet skal afspejles i din dialog med kunder og kolleger og er derfor en naturlig del af dig selv.
Der må forventes ca. 80 rejsedage om året.
Stillingen refererer til Salgschef Arnth Henriksen.
Hvad ønsker vi af en Area Sales Manager
Vi ønsker os en profil med dokumenteret salgserfaring inden for projektsalg og gerne fra en teknisk branche. Du skal sikre optimal fremdrift i salgsprocessen, men også kunne acceptere at det nogle gange tager lang tid til ordren er i hus. Desuden skal du være god til at opbygge relationer, så kunderne bliver ved med at vende tilbage.
Du har en relevant teoretisk uddannelse fx som eksport- eller maskiningeniør, som gør det nemt for dig at forstå vores processer og kundernes produkter. Tysk og engelsk beherskes på forhandlingsniveau.
Dine personlige kvalifikationer
- Arbejder struktureret og ser det som en fordel, at der er en best-practice, vi følger
- Tager initiativ og kan selv planlægge din indsats så effektivt som muligt
- Er udadvendt og har et højt energiniveau og et godt humør
- Trives i det opsøgende salg. Vejen til en større kundebase går gennem mange opkald og en vedholdende indsats
Hvad kan vi tilbyde
- Et spændende og udfordrende job i en effektiv, højteknologisk og velkonsolideret virksomhed, hvor opgaverne løses i et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger
- Et job i en afdeling, som løbende udvides og udvikles
- Arbejdsmiljøet er uformelt og foregår i et lyst og venligt kontorlandskab
- Nødvendig oplæring i jobbet og branchen
- Gode personlige udviklingsmuligheder
Tiltrædelse: Den 1. august, men vi kan godt vente på den helt rette kandidat.
Vil du vide mere om stillingen?
Konsulenthuset ballisager deltager i ansættelsesprocessen, så hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Jens Piihl på tlf.: 3073 7846 eller på mail: jhp@ballisager.com
Er du interesseret og vil vide mere om stillingens faglige indhold, er du velkommen til at kontakte salgschef Arnth Henriksen på tlf. 2182 2904.
Vi glæder os til at modtage et motiveret CV fra dig. Vi har valgt ikke at bruge ansøgninger i vores processer, men vil selvfølgelig gerne vide, hvad der motiverer dig til at søge stillingen. Skriv derfor din motivation for stillingen direkte ind i dit CV. Du kan se, hvad det indebærer her, inden du ansøger. Når du uploader dit CV, vil vi bede dig svare på et par spørgsmål, der indgår i vurderingen.
Traditionsrig virksomhed med stærke faglige værdier
AVK GUMMI fremstiller kundespecifikke gummiløsninger til kontakt med drikkevand, fødevarer, healthcare og en række tekniske områder. Som leverandør til mange multinationale industrivirksomheder er vores fokus internationalt. Vi beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere i en moderne fabrik på 21.500 m2 i Låsby, og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi vægter troværdighed, innovation og kvalitet højt – og ligeledes er stolte af vores traditioner.
Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.