Dygtige operatører til vores mikseri til fast aftenhold

Vi søger operatører til fremstilling af gummiblandinger i et moderne og højteknologisk mikseri, med høje krav til kvalitet og et fokus på et rent produktionsmiljø.

Vi fortsætter med at vokse, og har derfor behov for at ansætte nye medarbejdere til aftenhold.

Jobprofil

Arbejdsopgaverne består i betjening/monitorering og dokumentation af fremstillingsprocessen for gummiblandinger i et af verdens mest moderne mikserier. Operatørerne i området er en afgørende faktor for, at processen kan gennemføres effektivt og med det rette kvalitetsniveau, hvorfor dette bliver to nøgleelementer i opgaven.

Ingredienser mikses i fuldautomatiske anlæg, valses, strippes og gøres til klar til videreforarbejdning i vores vulkaniseringsafdelinger.

Efter grundig oplæring skal du sammen med teamet varetage de daglige opgaver, der bl.a. består i at:

  • betjene maskinerne og overvåge fremstillingsprocessen samt sikre at maskinerne kører effektivt, herunder mixer, valse samt anlæg til afvejning af råvarer
  • klargøre og rengøre maskinerne ved skift af gummiblanding
  • holde arbejdspladsen ren
  • dokumentere resultaterne af de fremstillede gummiblandinger
  • klargøre blandinger gennem valsning, extrudering og preformning til den øvrige produktion

Din profil

  • Højt engagement og drive til at skabe en effektiv proces
  • Godt overblik over fremstillingsprocessen
  • Du er omhyggelig og kan arbejde efter fastlagte procedurer
  • Stabil og fleksibel
  • Du kan betjene en PC og har basal forståelse for IT
  • Det er ikke fremmed for dig at komme med idéer til forbedringer
  • Truckcertifikat vil være en fordel, men er ikke et krav

Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt job i en højteknologisk og velkonsolideret virksomhed, hvor høj moral og engagement giver tilfredse kunder og skaber gode resultater.

Vi har et godt arbejdsmiljø i lyse og venlige lokaler og en fin kantineordning.

I mixeriet arbejdes der også fredag aften. Ét hold arbejder mandag til torsdag i den ene uge, og samme hold arbejder ugen efter tirsdag til fredag. Det andet hold arbejder modsat.

Det betyder, at du over en periode på to uger har én weekend på 2½ dag, og én anden ”forlænget” weekend på 4½ dag.

Arbejdstiderne er mandag-torsdag: 14:45 - 00:00

Arbejdstiderne er fredag: 14:25 – 23:35

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til driftsleder Sten Nielsen på telefon 86951311.

Har du lyst til at være en del af den fortsatte udvikling hos AVK GUMMI A/S, så send din ansøgning med relevante bilag pr. e-mail til hr@avkgummi.dk mrk. Industrioperatør.

AVK GUMMI A/S fremstiller gummikomponenter af meget høj kvalitet til anvendelse under krævende betingelser. Drikkevandssektoren, levnedsmiddelindustrien samt healthcare industrien og den kemiske industri er primære segmenter. AVK GUMMI A/S beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere i en moderne fabrik på 18.000 mi Låsby og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK koncern med hovedsæde i Galten.

Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.