Dygtige og stabile operatører til fast dag-, aften- og nathold
Vi fortsætter med at vokse og har derfor behov for at ansætte nye medarbejdere på skiftehold i vores gummimikseri og i vores male-/komponentafdeling.
Din profil
Har du erfaring fra industri, er det en fordel, men ingen betingelse. Derimod er det et krav, at du er stabil, flittig og fleksibel, med lyst og evne til at engagere dig og prøve nye udfordringer. Du skal være omhyggelig med dit arbejde og have sans for kvalitet. Du skal kunne gøre dig forståelig på dansk og være i stand til at læse og forstå dansk. Truckcertifikat vil være en fordel, men er ikke et krav.
Gummimikseri
Én medarbejder til fast daghold og én til nathold. Vi søger to operatører til fremstilling af gummiblandinger i et moderne og højteknologisk gummimikseri, hvor vi har fokus på rent produktionsmiljø og høje krav til kvalitet.
Du vil modtage en grundig oplæring, inden du sammen med teamet skal varetage de daglige opgaver, der bl.a. består i at
- betjene maskiner og procesudstyr, herunder
- mikser og hjælpeudstyr
- anlæg til afvejning af råvarer
- valse
- måle- og kontroludstyr
- extrudering
- preformning
- overvåge fremstillingsprocessen og sikre, at den kører korrekt
- klargøre og rengøre maskinerne ved skift af gummiblanding
- holde arbejdspladsen ren og ryddelig
- foretage stikprøver og dokumentere resultaterne af de fremstillede gummiblandinger
- klargøre blandinger til vores produktion gennem valsning, extrudering og preformning
Komponent- og maleafdeling
Én operatør til fast aftenhold til forbehandling og maling af komponenter, som indgår i det færdige produkt fra vores produktion og vulkanisering.
Processerne i maleafdelingen stiller krav om høj kvalitet i eget arbejde. Du vil modtage en grundig oplæring, inden du sammen med teamet skal varetage de daglige opgaver, der bl.a. består i at
- omstille og betjene malemaskiner og procesudstyr, herunder
- dypmaleanlæg med tilhørende robotcelle
- slyngrenser
- tromlemaler
- automatmalemaskiner
- sandblæse, glasblæse udstyr
- komponentvaskemaskiner
- blande maling
- håndmale med malesprøjte
- holde arbejdspladsen ren og ryddelig
Vi tilbyder
Spændende og udfordrende jobs i en effektiv, innovativ og velkonsolideret virksomhed. De mange opgaver løses i et tæt samarbejde med engagerede kolleger, hvor høj faglighed og troværdighed skaber gode resultater og tilfredse kunder.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø, gode lønforhold og tilbyder en god kantineordning.
Arbejdstider
Daghold: Mandag – torsdag 06:50 – 14:53 og fredag 06:50 – 14:33
Aftenhold: Skifter hver anden uge. Så første uge møder du mandag – torsdag 14:45 - 00:00 og ugen efter tirsdag – torsdag 14:45 – 00:00 og fredag 14:25-23:35.
Nathold: Søndag – fredag 23:55 - 06:55
Yderligere oplysninger fås hos driftsleder Sten Nielsen på tlf. 86 95 13 11 (08:00-15:00)
Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes på e-mail til hr@avkgummi.dk
Traditionsrig virksomhed med stærke faglige værdier
AVK GUMMI fremstiller kundespecifikke gummiløsninger til kontakt med drikkevand, fødevarer, healthcare og en række tekniske områder. Som leverandør til mange multinationale industrivirksomheder er vores fokus internationalt. Vi beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere i en moderne fabrik på 21.500 m2 i Låsby, og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi vægter troværdighed, innovation og kvalitet højt – og ligeledes er stolte af vores traditioner.
Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.