Gummi til fødevarekontakt: Derfor er globale godkendelser vigtige

Melamin i mælkepulver, pthalater og bisphenoler i vandflasker. Der er mange eksempler på at kemikalier, der anvendes sammen med fødevarer, kan forårsage skader på mennesker og miljøet. I takt med, at samfundet bliver klogere, vil stoffer der tidligere har været anset for acceptable, blive faset ud – hvilket er godt. Som ansvarlige producenter af udstyr til fødevarekontakt har vi en fælles interesse i at udvikle, fremstille og sælge udstyr der er sikkert at anvende.

Men det er ikke alle, der ser sådan på det; gummipakninger uden dokumentation for egnethed kan nemt købes i hele verden. De er billige, fordi de er fremstillet uden hensyn til forbrugerens sikkerhed eller miljøbelastning.

Derfor er der brug for regler – regler som giver mening, som vi kan validere produkter ud fra, som dokumentation kan bygges på, og som kunden kan basere sine valg på. Det vil AVK GUMMI gerne bidrage til – udover at det er i samfundets interesse, ser vi også en bæredygtig forretning i det.

Compliance-strategi

Som udstyrsproducent til fødevareindustrien er du sikkert allerede klar over, at der er mange regler – og at reglerne, i større eller mindre grad, varierer imellem lande og regioner.

Nogle gummigodkendelser er lovkrav, andre er anbefalinger, men sådanne anbefalinger tolkes næsten altid som de facto krav i det pågældende land.
For nemheds skyld sammenfattes alle under begrebet Compliance.

Når din markedsstrategi skal defineres, er der mange hensyn at tage, og vi skal ikke gøre os kloge på, hvad den rigtige beslutning er for dit produkt.

Når det kommer til gummikomponenten kan vi, med vores erfaring, imidlertid hjælpe dig med at optimere din markedsposition med den rigtige compliance-strategi.

Når en gummiblanding skal godkendes til fødevarekontakt, er der to overordnede strategier, man skal tage stilling til: En blanding til alle markeder eller flere markedsspecifikke blandinger. Det virker indlysende at vælge den første, så dit produktprogram holdes så enkelt som muligt. På den anden side kan flere uafhængige gummiløsninger give bedre egenskaber og en større robusthed i markedet.

Godkendelser og egenskaber kan ofte komme i konflikt med hinanden

En godkendelse er ofte bygget op af flere kravelementer – man kan tale om et godkendelsesregime.

Enten er der en positivliste, som man kan vælge sine ingredienser ud fra, eller også er der en liste over stoffer, man tester for i det endelige produkt. I begge tilfælde handler det om at sikre, at forbrugeren ikke bliver udsat for stoffer i mængder, som anses for at være sundhedsskadelige. Dertil kommer et kompleks af migrationstest, smag & lugt og meget andet.

Lidt populært kan man sige, at jo kortere listen over tilladte stoffer er, des større er begrænsningen i de muligheder, man har for at formulere en blanding med gode egenskaber. Kombineres flere godkendelser – og dermed positivlister – reduceres listen over tilladte stoffer automatisk, fordi positivlisterne er forskellige imellem lande og regioner.

Et eksempel: Man må ikke anvende den samme peroxid til vulkanisering i FDA og BfR. Det betyder i praksis, at hvis man ønsker compliance i henhold til begge standarder, kan man ikke få en peroxidvulkaniseret EPDM, men må nøjes med en svovlvulkaniseret udgave. Det går ud over varmestabiliteten, den kemiske resistens og smag & lugt.

Godkendelser og robusthed

Står man i valget mellem én global blanding og mange lokale, skal man tænke på, at godkendelser ikke er statiske. De skal i de fleste tilfælde fornyes med jævne mellemrum, og hver gang en godkendelse skal fornyes, sker det i relation til senest gældende regler.

Det medfører en risiko for, at en godkendelse ikke kan opnås – enten fordi en positivliste, metode eller grænseværdi er ændret. Det sker relativt sjældent, men er en blanding godkendt 10 forskellige steder, øges risikoen tilsvarende – og man kan indvende, at en kunde i Tyskland jo kan være ligeglad med, om en godkendelse fejler i Japan, så der vil være meget lidt forståelse for, at han skal bruge ressourcer på at kvalificere en ny blanding, blot fordi reglerne i Japan er blevet ændret.

Alternativet er at have forskellige blandinger til det tyske og japanske marked. Det giver selvfølgelig en større kompleksitet i din værdikæde, men det er et valg du kan træffe – i hvert fald hvis du har en leverandør, der giver dig muligheden for at vælge.