Sådan minimerer du vandspild i dit drikkevandssystem

3% af verdens vandressourcer er ferskvand, resten er saltvand. 0,03% er tilgængeligt som drikkevand, heraf er halvdelen fordelt på 6 lande: Brasilien, Canada, Colombia, Indonesien, Kina og Rusland.

1/3 af verdens befolkning lever i områder, hvor forbruget overstiger ressourcerne. Alligevel mistes en stor del af drikkevandet i transport fra udvinding til tappested, fordi udstyret er utæt, eller fordi vandet tappes ulovligt. Selv i højt industrialiserede lande tabes op til 20%, mens tabet i andre lande kan være over 60%.

 

 

I takt med et stigende vandforbrug burde der være nok argumenter for at passe godt på det vand vi har. Fokus må være på at vælge udstyr og løsninger, der i udgangspunktet slutter tæt, kan betjenes problemfrit, og som kan holde i mange år. Dertil kommer udstyr, som kan måle forbruget nøjagtigt, og som kan overvåge lækager. God kvalitet betaler sig.

 

Hvordan bidrager gummiløsninger fra AVK GUMMI til at minimere vandspild?

Gummi indgår i drikkevandssystemet mange steder, primært som tætningselement. Her udnyttes gummiblandingens evne til at optage deformationer og komme tilbage til sin oprindelige facon igen – også kaldet compression set. En gummiblanding med dårligt compression set vil efterhånden miste sine tætningsbevarende egenskaber, hvilket medfører lækage.

 

 

AVK GUMMIs blandinger er udviklet til formålet og testet af uafhængige laboratorier op imod internationale standarder, for eksempel EN681. I denne stilles blandt andet krav om god compression set ved 23⁰C, 70⁰C og sågar -10⁰C.

 

 

Slidresistens er også en væsentlig faktor i forhold til lækage. Mens statiske komponenter, som for eksempel en flowmåler, ikke stiller så store krav til gummiblandingens slidresistens, er det anderledes for dynamiske enheder, som for eksempel pumper og ventiler. Slides pakningen i en spjældventil, vil klemningen imod spjældet falde og til slut vil man få lækage.

Når AVK GUMMI udvikler nye blandinger til drikkevand, tages alle disse hensyn ind i overvejelserne, så du kan have tillid til vores gummiløsninger, og fokusere på designet af dit produkt.