Reviderede kinesiske standarder for fødevarekontaktmaterialer
18.02.2025
Er du opdateret på de reviderede kinesiske standarder for fødevarekontaktmaterialer?
Den kinesiske National Health Commission (NHC) og State Administration for Market Regulation (SAMR) har udgivet flere nye Guobiao (GB) standarder med særligt fokus på fødevarekontaktmaterialer. Formålet med disse standarder er at øge sikkerheden og give større regulatorisk klarhed for de forskellige materialer, der anvendes i fødevareemballage og relaterede applikationer.
Dette omfatter en revision af eksisterende standarder for plast, metaller og gummi (GB 4806.7-2023, GB 4806.9-2023 og GB 4806.11-2023), som erstatter deres 2016-versioner. Derudover er der udstedt to nye standarder: GB 4806.13-2023 for kompositmaterialer og GB 4806.14-2023 for trykfarver med kontakt til fødevarer.
Vigtige opdateringer for gummimaterialer (GB 4806.11-2023)
- Silikonegummi er fjernet og vil fremover blive reguleret separat under en ny standard. Indtil da forbliver silikonegummi omfattet af 2016-versionen.
- Migrationsgrænser er fastsat for nitrosaminer, N-nitroserbare stoffer og aromatiske aminer.
- Overholdelse af KMnO₄-forbrugstest ved gentagen brug baseres nu på resultaterne fra tredje test.
- Fedtholdige fødevarer dækkes ikke længere af 50 % ethanol, hvis vegetabilsk olie kan anvendes. Dette er i overensstemmelse med international testpraksis og sikrer en mere præcis vurdering af applikationer i kontakt med fedtholdige produkter.
I henhold til migrationstesten beskrevet i GB 31604.1-2023 er kravene til multimaterialetest og testbetingelser blevet optimeret. Denne standard sikrer ensartet evaluering af stoffer, der migrerer fra fødevarekontaktmaterialer til fødevarer og fødevaresimulanter.
Det overordnede formål med ovenstående ændringer tilpasning til internationale standarder for at sikre forbrugersikkerhed og at præcisere overholdelseskravene for producenter og importører af fødevarekontaktprodukter i Kina.
Hos AVK GUMMI A/S har vi allerede opdateret vores overensstemmelsesdokument (DoC) i henhold til den nye GB 4806.11-2023 for de gummimaterialer, hvor dette er relevant.