Intellectual Property Rights

Har du styr på IPR?

Derfor er det vigtigt: Du bruger mange ressourcer på at designe dit produkt, så det indtager en stærk position i markedet. Det kommercielle potentiale skal udnyttes og sandsynligvis derfor også beskyttes. Måske søger du patent på produktet – eller kritiske dele af det. Det kan også være, du vælger ikke at patentere – så du slipper for at fortælle andre om dine kritiske kompetencer. Begge dele kan være rigtige strategier, afhængig af produktets natur og markedsvilkårene. Det vigtigste er at tage stilling til din strategi for Intellectual Property Rights, inden du offentliggør dine resultater.

IPR er et fokusområde for AVK GUMMI, hvad enten det handler om drikkevand, energi, fødevarer, healthcare eller tekniske produkter.

Samarbejde med leverandører

Så længe du selv fremstiller alle delkomponenter, er det relativt enkelt at beskytte din viden, men indeholder dit produkt gummikomponenter, stiller det nogle særlige krav. Selvom de udgør en mindre del af dit produkt, er de oftest funktionskritiske, og da der ligger meget knowhow bag udvikling og fremstilling af gummi og gummikomponenter, giver det god mening at alliere sig med en kompetent leverandør.

Troværdighed er en af kerneværdierne hos AVK GUMMI. Du skal kunne føle dig tryg ved at dele dine informationer med os, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Fortrolighedsaftaler og samarbejdsaftaler er helt naturlige grundpiller – enten baseret på vores standardaftaler, eller dem som du måtte komme med. Vi gennemgår indholdet grundigt og giver dig en ærlig og konstruktiv tilbagemelding, så der ingen tvivl er tilbage, når vi skriver under.

Et andet væsentligt element i vores håndtering af den viden, vi har om dit produkt, er når vi vurderer en ny forespørgsel. Hvis vi kan se, at den designmæssigt læner sig for tæt op ad din beskyttede knowhow, afviser vi den.

I det budskab ligger også helt selvfølgeligt, at vi aldrig anvender det værktøj, som du har investeret i, til andres produkter.

På den måde kan man sige, at AVK GUMMI hjælper med at beskytte dine interesser.